Villa Romarin er bygget i typisk provencalsk stil.
Villaen er komfortabelt og charmerende indrettet med en blanding af nye og antikke provencalske møbler, nogle helt tilbage fra 1700 tallet.
Der er i den øverste etage en stor spise- og opholdsstue med gammel, åben pejs og med udgang til stor patio mod dalen.
I øverste etage, findes køkken i højglans-elementer og granit. Køkkenet er omfattende udstyret med bl.a. opvaskemaskine, ovn, micro-ovn, kaffemaskine, elkedel samt amerikanerkøleskab med ismaskine.
Desuden findes på denne etage også 2 soveværelser med dobbeltsenge og indbyggede skabe – et med direkte udgang til terrasse, foruden et stort badeværelse samt yderligere et gæstetoilet med håndvask.
Der er 3 terrasser i forskellige niveauer på i alt ca. 200 m², samt en oplyst pool på 4 x 10 m. Poolområdet er omkranset af gammeldags smedejernsgelændere med aflåselige døre af hensyn til (børne)sikkerheden.
Husets nederste etage består af 2 soveværelser med dobbeltsenge med tilhørende badeværelser. Desuden bryggers med vaskemaskine og tørretumbler og et opholdsrum med udgang til meget stor terrasse. Herfra er der i lighed med de andre terasser panoramaudsigt over talrige dale samt de mange små bjerglandsbyer og videre helt til områderne ved Nice og Cannes.
Der er desuden en lille separat terrasse med en udendørs, opmuret grill for enden af huset. Haven er indhegnet, og indkørslen er forsynet med en port, så hele ejendommen kan aflåses. Området byder på en mængde aktiviteter. Domainet’s private tennisbane ligger kun 3 min. fra huset.
Golfbanen Domaine de Terre Blanche og den store sø, Lac de St. Cassien, ligger nogle få minutters kørsel væk, og her kan man bade, fiske, sejle, ro, windsurfe og vandcykle. Der findes talrige restauranter i området. Både små ydmyge spisesteder i bjergbyerne og ved søen, foruden flere stjernerestauranter fra Guide Michelin.
Udover dette kommer alle de øvrige attraktioner, f.eks. shoppingture til Nice/Cannes eller Monaco.